fredag den 31. august 2012

Film Rolls and Travelling









Som fortalt, har jeg fået fremkaldt en filmrulle - og her ses resultatet. Det jeg elsker ved analog fotografi er, at billederne har en rigtig fin stemning, hvilket nok skyldes kvalitetten, light leaks og sun flares. Det er første gang jeg forsøger mig med min morfars gamle kamera og, selvom der er meget jeg endnu skal have lært, er jeg fint tilfreds. Hvad synes I om billederne?

Herudover kan jeg fortælle, at jeg lige straks er på vej til nord Spanien! Som nogle måske ved, brugte jeg sidste år en uge på at være pilgrim. Det var en (meget) hård, men fantastisk oplevelse, der altså skal gentages i år. Det kommer igen til at tage en uge at vandre til Santiago de Compostela, så der bliver ingen indlæg i de næste 7-8 dage. 

I mellem tiden må I meget, meget gerne linke til nogle anbefalelsesværdige blogs (evt. jeres egne), da jeg mangler lidt læsestof!

Ellers håber jeg, at I, alle søde læsere, får en rigtig god uge
Kram fra Andrea

onsdag den 29. august 2012

Circumnavigate the globe




Mens jeg igår var til årets anden Coldplay koncert (dog over radioen, så det gælder vist ikke helt), hyggede jeg mig med at tegne hende her. Hun hedder Magdalene og, som I nok kan se, bor hun i en dal dækket af smukke, lilla bougainvillea-blomster. Egentligt skulle jeg have vist jer en filmrulle, som jeg har fået fremkaldt, men billederne er desværre forsinkede (øv, altså). Nå, men jeg håber, at I har det godt og nyder den sidste, lille bid af august.

Kram

torsdag den 23. august 2012

Spinning and spinning


Jeg afholder tegnemarathon med mig selv og laver små animationer med mine streger (denne er lidt tung og langsom - men, synes I godt om den?)

Det er rart at være hjemme efter rejsen til Danmark, men alligevel føler jeg mig lidt tom indeni. Heldigvis har jeg stadigt nogle ugers sommerferie, så jeg hygger mig med at tegne efter billeder, spise vandmelon, fremkalde gamle filmruller, købe blomstrede notesbøger og stribet efterårstøj, gå i biografen og på stranden.

Hvad med jer, søde læsere? Har I det godt?

fredag den 17. august 2012

The smallest part





Alene, men ikke ensom, for rundt om mig er der ikke andet end grønt, skrøbeligt og magisk liv. Jeg får lyst til at gå på eventyr, løbe blot fordi jeg kan. Men jeg kunne også bare nyde lyden af grene, der knækker under mine fødder, synet af en himmel klædt i grønne blade eller følelsen af, at selv den mindste del af mig stadigt er i live.

Kram

torsdag den 9. august 2012

Aros og Kunsten




















Spøjse skulpturer, fantastiske billeder, Damien Hirst, store, hvide rum med farverige malerier, De 9 Rum i bunden af Aros, en meget, meget stor og mystisk dreng, Andy Warhol og en regnbuefarvet udsigt. I må undskylde det måske overdrevet antal billeder - men jeg elsker altså at gå på museum. Og her på det sidste har jeg været både på Kunsten (nordjyllands kunstmuseum) og Aros - hvilket jeg har glædet mig mægtigt meget til. Derudover kan jeg ikke andet end at nyde, at solen endeligt har besluttet sig for at skinne. Nyder I billederne?

Kram

søndag den 5. august 2012

Friends in stripes





Et par dyrevenner i vandfarvede striber, en finurlig fugl med store øjne, et fint, farverigt cykelhjul, en blomsterpotte, som pynter i haven og måske årets sidste sommerblomster. Ja, dette er hvad min søndag har budt på. Nu vil jeg cykle en tur og vende hjem til nybagt blåbærtærte.

Glade solhilsner herfra