Jeg sidder i det hvide vindue og kigger på de tætpakkede gule blade. Vinden roder i dem og vinden roder i mine tanker, stryger dem på plads igen. Den svage musik på mit værelse passer så fint til det efterår, som så småt siger farvel. Et efterår, der rykkede om på det hele og ruskede i mig, mere end vinden gør. Et efterår, hvor jeg blev væk og var meget lidt mig selv. Et efterår, der alligevel helede og omfavnede.
Lune vintertanker