fredag den 30. november 2012

End of Autumn






Jeg sidder i det hvide vindue og kigger på de tætpakkede gule blade. Vinden roder i dem og vinden roder i mine tanker, stryger dem på plads igen. Den svage musik på mit værelse passer så fint til det efterår, som så småt siger farvel. Et efterår, der rykkede om på det hele og ruskede i mig, mere end vinden gør. Et efterår, hvor jeg blev væk og var meget lidt mig selv. Et efterår, der alligevel helede og omfavnede.

Lune vintertanker

fredag den 16. november 2012

Little Lion Man




Efteråret har hærget i uger nu, men tiden står stille i mig. Jeg mærker ikke og jeg ser ikke. Alt hvad jeg føler er et virvar af hvad jeg følte dengang, hvad jeg tror jeg følte og hvad jeg håber, at jeg aldrig følte. Jeg pakker mig ind Mumford & Sons' melodier og venter på vinteren, venter på det nye efterår.

Kram fra Andrea

fredag den 9. november 2012

Watch with glittering eyes the world around you







På den anden side af vejen, fangede en rude mit blik. Der var en butik med tunge, røde gardiner, klokker over døren og skilt ved indgangen. I vinduet dansede en dukke i sneen fra en glaskugle. Ivrig men forsigtig hev jeg i håndtaget og trådte ind. Klokkens søde lyd gjorde mig glad og rolig. Jeg betragtede med det samme de lange hylder, som var fyldt med glaskugler, snelandskaber, smykkeskrin, spilledåser, karruseller og træheste. Alt var så magisk og jeg kunne ikke vente med at kigge alle de fine ting igennem. Små melodier spillede mens tiden stod stille. Mens magien trængte ind i mig. Da jeg trådte ud igen, var luften kold og våd, men det gjorde ikke noget, for mit vinter-hjerte var blevet varmet og trøstet.

De kærligste vinter-hilsener fra mig

onsdag den 7. november 2012

The sun, she may be long gone



~


Omslaget er pyntet med et krøllet, blomstret mønster. Jeg læser om en poet. At tænke er at være syg i øjnene, skrev han. Verden er til for at blive beundret. Sådan lærte han at være lykkelig. Ordene i bogen får mig til at holde af alt. Og af alle de visne blade, som samles ved fortovene og i forhaverne. Jeg får lyst til at ligge i dem og slå øjnene op på den helt klare november himmel. Den blå himmel. Hvad nu hvis den var et blåt lagen? Et blåt telt, som strækker sig over os. Som får os til at føle trygge og små. Som giver os lyst til at drømme og være til. Ja, det er en rar tanke.

Tanker fra mig

(Husk endelig at kigge forbi her!)