Alene, men ikke ensom, for rundt om mig er der ikke andet end grønt, skrøbeligt og magisk liv. Jeg får lyst til at gå på eventyr, løbe blot fordi jeg kan. Men jeg kunne også bare nyde lyden af grene, der knækker under mine fødder, synet af en himmel klædt i grønne blade eller følelsen af, at selv den mindste del af mig stadigt er i live.
Kram
Smukt smukt smukt!
SvarSletIhh mange, mange tak, Anna!
SvarSletNu får jeg lyst til at gå en tur i skoven!
SvarSlethvor skriver du smukt!
SvarSletHaha det er rigtigt dejligt at høre, Anna :)
SvarSletTusinde tak, søde Julie :)
Kender det så godt ;-)
SvarSletJa, man kan næsten ikke undgå, at holde rigtigt meget af skove og "skovstemningen" :)
SvarSlet