Jeg er som meddrevet af havet. Eller af et stort univers af bølgende lykke og varm, varm glæde. Jeg føler mig svævende, i live. Hver dag er som en solstråle, der bringer farverig og sprællende musik med sig. Jeg er betaget af dig, af din væremåde, af dine tanker. Du har vendt op og ned på mig. Måske på hele verden?
lørdag den 13. april 2013
lørdag den 6. april 2013
Rome is a poem
Gid jeg kunne drage på eventyr hver eneste dag. Vågne af morgenlyset, fuld af boblende lyst til at opdage og rejse og opleve. Jeg savner allerede Rom. Brede gader med forårstræer i fuld blomst, gamle huse i de fineste pastelfarver, antikvarer og piazza'er proppet med glade mennesker. Jeg så de smukkeste steder, den rareste stemning. I fire dage levede jeg i den fineste by og følte mig lille på den helt gode måde. Jeg håber på at se dig igen, Rom.
søndag den 3. marts 2013
All too sore for sound
Lykke er mit minde om dig, den aften. Dig med dine røde kinder og trætte øjne. Lykke var dit ansigt på skrå, smil så spørgende og fortryllet. Det var at sidde i biografen indtil salen var mørk og tom, vi var tættere. At ligge på det våde græs med dig, at beundre stjernehimlen med dig, at vågne op med dig. Det lange kram ved havet, mit hoved på dit bryst, busturen hjem til dig og din duft af sent forår.
Al den lykke vil jeg ikke slippe, men den fordufter langsomt og forsigtigt. Jeg glemmer dig, glemmer de film, vi så, glemmer de ting, du sagde, glemmer alt hvad vi lovede hinanden og alt hvad vi drømte om. Jeg er ved at glemme, at jeg elsker dig, og snart deler vi kun månen og stjernerne på himlen.
fredag den 15. februar 2013
Moon! Moon!
En fin fornemmelse af fornyelse. Kold duft af årets første blomster. Sprød forårsmusik med klappelyd og sammenflettede stemmer. Jeg har det godt og kan dårligt nok vente til forårets ankomst. Så vil jeg vil jeg hoppe i en stribbet trøje, sætte mig i et tog og køre langt ud, ud til høje træer, orange sommerblomster og store himmelstrøg.
Moon! Moon! I am prone before you. Pity me, and drench me in loneliness.
Kram
fredag den 25. januar 2013
Je suis la fille des oranges
Jeg elsker lyden af regn lige inden jeg falder i søvn og når jeg vågner op. Jeg elsker bare tær på sommergræs. Jeg elsker jordbær og pandekager. Jeg elsker at blive grebet af en bog. Jeg elsker havet. Jeg elsker at tage billeder. Jeg elsker forår og træer. Jeg elsker musik. Jeg elsker vind i håret. Jeg elsker tegninger og farver. Jeg elsker at rejse. Jeg elsker at være til koncert. Jeg elsker min by. Jeg elsker gamle, fine ting. Jeg elsker at give gaver. Jeg elsker stjernerne og himlen og solen. Jeg elsker at glæde mig. Jeg elsker at gøre glad. Jeg elsker at være til.
Hvad elsker du?
Abonner på:
Opslag (Atom)
















