mandag den 4. juni 2012

Time Travellers and their Time Machines


Har du nogensinde drømt om en anden tid? Eller følt, at tiden gik for hurtigt eller måske at du var havnet i det forkerte århundred? Her er en håndfuld ting, som kan drage mig frem og tilbage i tiden, lige som det passer mig...


Barndom. Og hvad der til hører. Om jeg kigger på bamser, billeder, brev eller bøger fra da jeg var lille, så bliver jeg altid ufatteligt nostalgisk.


Retro. Jeg må elske den bølge, for jeg falder for mors gamle kamera, morfars gamle kamera, mormors gamle ring, farfars gamle skrivemaskine, og så videre, og så videre...


Mit gamle, slidte og brugte ur er et fund uden lige. Dets tiktakken går alt for hurtigt og minder mig om den hvide kanin fra Alice i Eventyrland!


Bøger behøver jo ingen forklaring. Det vrimler med historier, som trækker os frem og tilbage i tiden.


Og musik, ja. Jeg elsker det, at der er to eller tre kunstnere hvis lyd lukker alt andet ude. 


Genbrug! Det må være noget af det bedste jeg ved. I har sikkert set dette projekt op til flere gange. Jeg synes både de gamle kakaomælk flasker og den himmelblå farve er ihh så fine.


Er de ikke søde? Tre krøllede modeblade fra 1946.


Jeg elsker denne lille lyd-dåse, eller hvad man nu kalder sådan en fætter. Jeg har den ved mit sengebord og kan love at den spiller en fortryllende melodi...


Sidst, men absolut ikke mindst! Min farfars skrivemaskine er så sød. Jeg har skrevet fødselsdags hilsner og små digte på den. Altid får den mig til at smile, især når den lille glemte klokke ringer for enden af hver linje.


Det var alt fra mig. Jeg håber, at i nød mit det-er-nemt-at-rejse-i-tiden-indlæg.

Kram fra Andrea

fredag den 25. maj 2012

Little big things




Dage, der går med at læse. Med at gå i skole. Med at arbejde og være bekymret. Og så... ind imellem... små øjeblikke hvor hjertet bliver helt lettet. Penslen glider på papiret. Musik snurrer rund om en. Siderne i en gammel bog bliver vendt. Og så er man taknemmelig for at kunne elske de små og smukke ting.


De varmeste hilsner fra Andrea

fredag den 27. april 2012




Stilhed og larm. Stilhed og larm. Lige nu har jeg det ååh så travlt. Der er ting, som skal afleveres, nogle, der skal læses til og forude ligger et par afgangseksamener. Så når al larmen og forviringen forsvinder, er det rart at kunne nyde stilheden.

Klem fra Andrea

torsdag den 12. april 2012

Pigen, der malede sit klædeskab








En forårsdag stod Karla op af sin varme seng. Hun kiggede ind i sit skab og tænkte, at det var utroligt, sådan som hun aldrig havde noge spændende at tage på.


Det var den dag, hun besluttede sig for at male sit klædeskab.


Varme forårssmil til alle jer
Andrea

onsdag den 28. marts 2012

Skyer og Verdenskort








I går aftes lavede jeg denne lille notesbog. Med gavepapir og et gammelt atlas - den blev egentlig meget fin? I dag skulle den så ud i haven for at møde Sky. Det er en sød gammel glasdåse, som bruger kort-kjoler og gemmer de skyer, der nu og da falder ned fra himlen. De passer vel nok fint sammen.

Hvad får I tiden til at gå med? Har I også påskeferie nu?

Kram,
Andrea