lørdag den 15. oktober 2011

To film, der er værd at se

Her på det sidste har jeg set to utroligt gode film, som jeg lige ville anbefale.

Den første er Invictus med Morgan Freeman og Matt Damon. Det er en af de mest realistiske og troværdige fortællinger om apartheid og den er virkelig inspirerende og rørende. Freeman spiller Nelson Mandela og igennem filmen er han hovedpersonen. Man følger ham fra den dag han bliver befriet efter at have siddet 27 år i fængsel til dagen Syd Afrika - mod alle odds - vinder VM i rugby. Man får en meget god fornemmelse af hvordan Mandela er og var - også selvom politik ikke spiller en meget stor rolle i filmen, hvilket gør den let og nem at se. En lærerig film af Clint Eastwood.

Den anden film så jeg i går i biografen. Midnight in Paris er en genial og magisk film af Woody Allen med Owen Wilson, Carla Bruni, Rachel McAdams, osv. Gil drømmer om at få skrevet en roman. Da han tager til Paris med Inez, hans forlovede, bliver han endnu mere forelsket i byen. En nat går han en aftentur og så bliver han inviteret ind i en bil som fører ham til Scott og Zelda Fitzgerald, Ernest Hemingway, Cole Porter, Dalí, Picasso og hans søde elskerinde... Det er svært at sætte ord på hvad der ellers sker, da hele filmen er komisk på en intelligent måde, surrealistisk, smuk og meget magisk. Den skal ses!






Håber I nyder weekenden - hav' det rigtig godt, søde venner!

3 kommentarer:

  1. Rigtig fed blog du har, håber meget du vil følge mig og min venindes blog! (-:
    Og, os rigtig flot billed inde på kalejdoskopiske! :D
    - http://liteenfashion.blogspot.com/

    SvarSlet
  2. Umenneskelig fin blog du har dig! Jeg så dit billede på Kalejdoskopiske og jeg elsker det, så fint!

    Jeg følger dig nu og ville blive glad hvis du havde lyst til at kigge forbi :-)

    Knus & Kram fra Johanne.

    SvarSlet
  3. Rigtig fin blog, som jeg nu følger. Er vild med din måde at redigere billeder på (:

    SvarSlet