onsdag den 28. marts 2012

Skyer og Verdenskort








I går aftes lavede jeg denne lille notesbog. Med gavepapir og et gammelt atlas - den blev egentlig meget fin? I dag skulle den så ud i haven for at møde Sky. Det er en sød gammel glasdåse, som bruger kort-kjoler og gemmer de skyer, der nu og da falder ned fra himlen. De passer vel nok fint sammen.

Hvad får I tiden til at gå med? Har I også påskeferie nu?

Kram,
Andrea

tirsdag den 27. marts 2012

Fuglen Rune, rejsen til himmelland og gyldne feer i tusmørke

 


Jeg nyder mit nye kamera og navngiver fuglene på himlen. Maler og går lange ture. Venter på post og tegner headers til bloggen. Spiser lillebrors desserter med jordbær og cykler ned til havet.


Hilsner fra Andrea

søndag den 25. marts 2012

Springtime














Varme og ferie gør mig så glad, så glad. I går så jeg filmen Finding Neverland. Den kan meget varmt anbefales - jeg lover, at du vil komme til tage dig selv i at stirre ud ad vinduet og ønske du kunne flyve.

Kram
Andrea

onsdag den 21. marts 2012

We won't see the earth again - Konkurrence?


Hurtigt nærmer påskeferien sig og jeg glæder mig til at nyde vejret og tiden. Jeg går og tænker på om jeg skal lave en lille konkurrence for jer? I anledning af mine i-alt-100-søde-læsere. Ville I have lyst til at deltage? Jeg vil nemlig gerne lave en takke-pakke med tegninger, fugle og andre overraskelser til en af jer... Sig til hvis I synes, at det er en god idé!


Fortsat god onsdag aften,
Andrea

mandag den 19. marts 2012

...med dejlig chokolaaaaaaade og kager til!


Hej, kæreste læsere! I fredags havde jeg jo fødselsdag, så jeg ville lige vise jer nogle af de fine ting jeg var så heldig at få. Af mine forældre fik jeg et nyt kamera! Nej hvor blev jeg glad, det boblede helt inde i mig. Mine venner gav mig den fine æske med vandfarver og tusser og pensler... Den skal med næste gang jeg skal rejse. Desuden skal jeg i juli til Bon Iver koncert. Ihh hvor den tanke gør mig glad.


Har I også haft nogle dejlige forårsdage?


Varme fødselsdagskram fra Andrea


Puha! Jeg må endelig huske at sige tak til Bella. Hun var nemlig så sød at give mig en blogaward!

fredag den 2. marts 2012

Oh, Spring!


Marts er kommet. Små farverige blomster titter frem og sætter smil på os. Er det ikke rart? Jeg er igen et lykkeligt sommerbarn og glæder mig til min fødselsdag, til at få tid til at tegne og læse.


Forårs kram,
Andrea