søndag den 19. februar 2012

My little share of the universe

 
Jeg elsker idéen om, at ens værelse er ens eget lille rige eller univers. Og det den filosofi er selvfølgelig lig at det er personligt. Her får i endnu en gang en lille bid af mit.


I dag har jeg cyklet rundt i byen, langs havet. Der var hele 18 grader. Det var så lækkert, at få luftet min gamle himmelblå cykel, som i øvrigt hedder Billy. Jeg har tegnet og danset til musik. Nu vil jeg lave stearinlys og fastelavnsboller - åhh hvor jeg elsker ferie.


Desuden har jeg fået en blog-award! Det var sødeste Linnea jeg fik den af. Snart vil jeg så give den videre til fem andre.


Nyd jeres søndag,
Smil fra Andrea

lørdag den 18. februar 2012

Karnevalsferie


Hej søde venner! Endelig har jeg fået karnevalsferie (i fredags)! Og ihh hvor er det rart. Har I nydt jeres vinterferie? 


I går gik jeg en lang tur i parken og opdagede, at små blomster allerede begynder at titte frem. Om aftenen gik jeg i biografen for at se en film, som meget varmt kan anbefales. Nemlig Martin Scorseses Hugo. Den er en magisk blanding mellem Narnia og Charlie And The Chocolate Factory - altså en tur i biffen værd. I dag har jeg bare slappet af og fejret min hunds 3. fødselsdag.


Kram fra Andrea,
Og velkommen til, nye læsere!

fredag den 3. februar 2012

Always over the mountains












Kære søde læsere! Her på det sidste har jeg haft rimelig mange bolde i luften, så det er ikke blevet til alverdens blogging. Men nu har jeg lidt tid igen, og jeg tror jeg vil bruge resten af aftenen på at skrive eller tegne, mens jeg ser Danmarks Indsamling. Desværre kan vi hernede ikke støtte - øv øv øv.


Her på det sidste har jeg lyttet til Feist. Og jeg overvejer at tage til hendes koncert den 19. marts. Hun er helt speciel på en rigtig fin og dejlig måde. Hvis du lyster, kan du kan give hende et lyt her.



Ha' jer en dejlig fredag aften. Kram fra Andrea

søndag den 15. januar 2012

"Let us dance in the sun, wearing wild flowers in our hair..."







 


Jeg glæder mig sådan til foråret. Så skal jeg fylde mit værelse med blomster og lys, køre på min himmelblå cykel, helst langs havet. Lave blomsterkranse og efterlade dem på bænke, til dem der nu kommer forbi. Løbe i det lange græs mens vinden roder i mit hår. At glæde sig varmer indeni, gør det ikke?


Kram

søndag den 8. januar 2012

Birds don't whistle, they just sing



 










Jeg ved, at jeg er lidt bagud - men Godt Nytår!

Jeg håber, at alle har det godt. Her har jeg som sædvanligt travlt, men jeg savnede at tage billeder og skrive indlæg. Og ellers nyder jeg vejret derude - sol og 22,5 grader!

Nå ja, er der nogle selvlærte guitarspillere derude? Jeg overvejer at ønske mig en guitar til min fødselsdag. Er det overkommeligt selv at lære det?

Mange knus