The sun, she may be long gone

~

Omslaget er pyntet med et krøllet, blomstret mønster. Jeg læser om en poet. At tænke er at være syg i øjnene, skrev han. Verden er til for at blive beundret. Sådan lærte han at være lykkelig. Ordene i bogen får mig til at holde af alt. Og af alle de visne blade, som samles ved fortovene og i forhaverne. Jeg får lyst til at ligge i dem og slå øjnene op på den helt klare november himmel. Den blå himmel. Hvad nu hvis den var et blåt lagen? Et blåt telt, som strækker sig over os. Som får os til at føle trygge og små. Som giver os lyst til at drømme og være til. Ja, det er en rar tanke.

Tanker fra mig

(Husk endelig at kigge forbi her!)