fredag den 17. august 2012

The smallest part





Alene, men ikke ensom, for rundt om mig er der ikke andet end grønt, skrøbeligt og magisk liv. Jeg får lyst til at gå på eventyr, løbe blot fordi jeg kan. Men jeg kunne også bare nyde lyden af grene, der knækker under mine fødder, synet af en himmel klædt i grønne blade eller følelsen af, at selv den mindste del af mig stadigt er i live.

Kram

7 kommentarer:

  1. Ihh mange, mange tak, Anna!

    SvarSlet
  2. Nu får jeg lyst til at gå en tur i skoven!

    SvarSlet
  3. Haha det er rigtigt dejligt at høre, Anna :)

    Tusinde tak, søde Julie :)

    SvarSlet
  4. Ja, man kan næsten ikke undgå, at holde rigtigt meget af skove og "skovstemningen" :)

    SvarSlet