Lykke er mit minde om dig, den aften. Dig med dine røde kinder og trætte øjne. Lykke var dit ansigt på skrå, smil så spørgende og fortryllet. Det var at sidde i biografen indtil salen var mørk og tom, vi var tættere. At ligge på det våde græs med dig, at beundre stjernehimlen med dig, at vågne op med dig. Det lange kram ved havet, mit hoved på dit bryst, busturen hjem til dig og din duft af sent forår.
Al den lykke vil jeg ikke slippe, men den fordufter langsomt og forsigtigt. Jeg glemmer dig, glemmer de film, vi så, glemmer de ting, du sagde, glemmer alt hvad vi lovede hinanden og alt hvad vi drømte om. Jeg er ved at glemme, at jeg elsker dig, og snart deler vi kun månen og stjernerne på himlen.
